Første gang jeg så, hvordan en strøm af iriserende harpiks lagde sig omkring en klynge af indlejrede krystaller, bemærkede jeg noget mærkeligt: Jeg målte hærdningstiden med et stopur i den ene hånd, mens jeg med den anden skrev metaforer ned i en notesbog. Den vane, der varede et splitsekund – halvt måling, halvt historiefortælling – opsummerer ret godt, hvordan jeg arbejder.

To måder at se det samme lærred på

Jeg uddannede mig som analytiker, før jeg nogensinde tog en blandebæger i hånden, og den baggrund præger stadig alt, hvad jeg skriver. Jeg vil vide, hvorfor en farvekombination er på mode i en sæson, hvordan pigmentforhold ændrer teksturen, og hvad der rent faktisk får et færdigt værk til at bevare sin glans år senere. Derefter vil jeg forklare det på en måde, der giver mening, uanset om du indrammer dit første værk eller dit halvtredsindstyvende.

• Afprøvning af nye hældningsforhold, før de anbefales
• Sammenligning af overflader under forskellige lysforhold
• At læse op på pigment- og harpikskemi
• At tale med kunsthåndværkere om, hvad der rent faktisk går galt

Hvorfor tiden i atelieret er vigtig

Hver artikel, jeg udgiver, har som regel overlevet et eller to mislykkede forsøg i mit eget værksted. Den praktiske erfaring – den revnede harpiks, krystallen, der flyttede sig midt i hærdningen – gør, at mine tekster er ærlige frem for teoretiske. Hvis noget lyder for nemt, har jeg sandsynligvis lært på den hårde måde, at det ikke er det.

Hvis noget af dette giver genklang, vil jeg virkelig gerne høre fra dig – kig forbi /contact eller gennemse de seneste indlæg på /blog.